top
UK / DK / Facebook

studio@louisehindsgavl.dk
Phone 0045 2441 3035
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
.



FASTE FORESTILLINGER

Titlen på udstillingen fungerer som dobbelttitel. Den henviser til udfordringen i, hvor begrænsende det er for individet at lade sig fastholde i forudfattede meninger. Den henviser også til selve værkernes udformning, hvor de fremstår som fastfrosne situationsudsnit eller stillbilleder fra en handling, der er i udvikling.
Hindsgavls værker centrerer sig hovedsageligt omkring det at være menneske og at skulle navigere i ofte uoverskuelige situationer. I sammenstødet der sker når porcelænet, som  civilisationsbehæftet materiale, møder den uciviliserede side af mennesket, opstår den særlige bittersødme som er kendetegnende for Hindsgavls værker.
Udvalgte situationer kropsliggøres, og vi får lov at opleve hvordan viljen til overlevelse kan tage sig udtryk, og hvordan kaos og forvirring kan overtage mennesket.
Det er et forsvar for det utilstrækkelige mennesket, hvor det med en blanding af trods og naivitet forsøger at overkomme destruktive situationer.
Udstillingen består både af fritstående værker, serien ”Garden Party” og væghængte værker, blandt andet fra serien ”Misplacements”.
De væghængte værker er en ny måde for Hindsgavl at arbejde på, som første gang vistes på Trapholt i 2016, på udstillingen OVERTRYK. Det har givet hende mulighed for at arbejde med et mere abstrakt udtryk og en mere åben fortællingstype. De har en karakter af fortællingsudsnit som især kendes fra tegneserier, hvor der kan zoomes ind på udsnit af handlingen.