top
UK / DK / Facebook

studio@louisehindsgavl.dk
Phone 0045 2441 3035
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?

Danish Crafts 10-års Jubilæumsskrift

Af Claus Randrup
Keramiker Louise Hindsgavl har i løbet af de sidste ti år slået sit navn fast ved humoristisk og dæmonisk at have pustet nyt liv i noget så klassisk og traditionelt som porcelænsfigurer. Endda i en sådan grad at hun er kendt for både at have skabt en ny generation af porcelænsfigurer og en hel ny fabulerende retning indenfor keramik.     Hendes univers er befolket af sære fabeldyr og mytologiske væsener, ofte halvt menneske, halvt dyr. Fælles for dem er, at de udstiller vore mindre flatterende sider og finder på ting og sager der ellers nok kan kalde rødmen frem på porcelænsblege kinder.     Louise Hindsgavl er uddannet på designskolen i Kolding i 1999 og har vakt opsigt siden sin første udstilling umiddelbart efter afgangseksamenen. Kritikerne syntes hun var for meget, for kitsch, tilhængerne var begejstrede og kom snart i overtal. I dag er hun kendt som en af Danmarks dygtigste keramikere og kunsthåndværkere, der tilmed har formået at flytte en hel genre ind i nutiden. Hun sætter fokus på moderne livsformer og kommenterer gennem sine figurer alt fra stress til moderskab, grådighed og det moderne menneskes begær, længsler og ensomhed.    I de senere år har Louise Hindsgavl udstillet på en lang række museer. På Dansk Design Centers udstilling Honey I’m Home kommenterede hendes figurer vores velstand og hvordan vi suser rundt for at opnå købekraft — men så måske glemmer det vigtigste, som er samvær og nærvær med andre mennesker.     Med værkerne Godnathistorier fra En Ny Verden vandt hun i 2004 Biennaleprisen på kunstmuseet Trapholt med efterfølgende soloudstilling på Kunstindustrimuseet i København, hvor hendes skulpturer Overraskelsen og Step Two er en del af den permanente samling.     På Victoria & Albert Museum i London kan man se skulpturen My Girl, hvor en mand løfter en kvinde op mens hun overstrøer ham med roser - for hun er glat og sød på overfladen, indtil hun bider sig fast i struben på ham.     Louise Hindsgavl havde sin første soloudstilling i USA i 2007 på the Nancy Margolis Gallery i New York, men har også været repræsenteret på udstillinger i USA, Kuwait og Europa gennem bogen Fragile fra Gestalten Verlag. Hun deltog i Danish Crafts MINDCRAFT—udstillinger i Milano i både 2008 og 2009.     Ved første øjekast ser Louise Hindsgavls skinnende hvide porcelænsfigurer så fine og uskyldsrene ud, at de sagtens kunne stå i pæne ældre damers vindueskarme. Men det er kun ved første øjekast: En enhjørning, der bliver taget bagfra af en hund i uniform er som mange af Louise Hindsgavls nærmest surrealistiske værker overrumpende brud på genrens kønne overflade. Om det siger hun selv:    ”Forsøg på at skabe den ideale verden er et ønske om at flygte fra realiteterne. Jeg vil det modsatte og prøver at få folk til også at kigge indad, når de betragter mine figurer, så de får øje på menneskets ikke så flatterende sider. Derfor giver jeg den turbo, overdriver, kloner mennesker og dyr for selv om det er grelt så bliver det mindre intimiderende og mere humoristisk end hvis figurerne udelukkende var mennesker. Værkerne bliver placeret i en - mytologisk verden, hvor man bliver fascineret, men forhåbentlig ikke øjeblikkeligt frastødt.”     Louise Hindsgavl betegner sine figurer som et nutidigt sidestykke til rokokoens stort opsatte konversationstykker, hvor overdådige bordfigurer blev brugt i borddækningen for at skabe debat og give folk noget at tale om. Hun er fascineret af deres historie og føler, at hun står i gæld til dem, for det var først, da hun stødte på dem, at hun fandt sin vej ind i arbejdet med porcelænsfigurerne.     ”Jeg har lavet figurer siden jeg var fem år, men figurativ keramik var ikke sagen for unge, tjekkede designstuderende, da jeg gik på designskolen. Jeg syntes, det var mærkeligt kulturløst at en hel genre med lang historie og rige traditioner var forkastet, men kunne heller ikke selv komme videre før døren blev åbnet ind til konversationsstykkernes fortællende og kommenterende univers og det hele faldt på plads for mig,” siger hun.