top
UK / DK / Facebook

studio@louisehindsgavl.dk
Phone 0045 2441 3035
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?

Alle Store Sandheder Begynder som Blasfemier

Af Tom Jørgensen
"Hvis man ikke går til yderligheder går man slet ikke” (Asger Jorn) ”Pleasure only starts once the worm has got into the fruit, to become delightful happiness must be tainted with poison” (Georges Bataille) ”I once stole a pornographic book that was written in braille. I used to rub the dirty parts” (Groucho Marx)   Man kan bestemt ikke beskylde Louise Hindsgavl for at være politisk korrekt. Hendes porcelænsfigurer bryder stort set alle tænkelige og utænkelige regler for hvad man gør og ikke gør. De er fulde af vold, lemlæstelser, obskøniteter og en særdeles grovkornet humor. Og alt sammen skabt i det materiale, porcelæn, som man normalt forbinder med sødladne rokokohyrdinder, elskværdige gråspurve og æblekindede bondepiger i folkedragt. Med andre ord, Louise Hindsgavl vil give et så kraftigt los til den gode smag, at hun fortsætter langt ud over, hvad man normalt finder i samfundskritisk kunst. Faktisk fortsætter hun helt derud, hvor kunsten bevidst nærmer sig negationen og bliver til et modbillede til det bestående. Et modbillede, som alle dage har eksisteret ved siden af og under den officielt anerkendte livspraksis. Et modbillede, hvor alle ting vendes på hovedet, hvor klasseforskellene for en stund ophæves og hvor undertrykte og fortrængte seksuelle energier kommer til fri udfoldelse. I europæisk tradition er dette kommet til udtryk i karnevalet, hvor man, i det mindste for en dag eller en uge, kan skeje fuldstændigt ud, gøre grin med præster, lærde, adelige og konger og i det hele taget gøre som man har lyst til. Magthavere gennem alle tider har kunnet leve med karnevalet, fordi den gamle samfundsorden vendte tilbage, når festen var forbi, men der har altid eksisteret en understrøm, en undergrund af folkelig satire, ældgamle riter og saftig lavkomik, ofte præget af en helt anden frigjort seksualitet end den officielt anerkendte. Noget, som bl.a. har givet sig udslag i commedia dell´arte og har inspireret digtere og kunstnere gennem århundreder. Kunstnere som den berygtede Marquis de Sade, der var en stor inspirationskilde for surrealisterne med sine skildringer af seksuelle eskapader af sadomasochistisk karakter. Inden for forskningen er fænomenet beskrevet af bl.a. Mikhail Bakhtin, Georges Bataille og Danmarks mest kendte kunstner gennem tiden, Asger Jorn. Asger Jorn, som følte sig på bølgelængde med alle de folkelige, rå, usentimentale, blodrige, spontane og ofte anonyme frembringelser, der er gjort gennem tiden og gjorde dem til grundlaget for og hele utopien bag den totale verdensomvæltning, der var hovedkernen i COBRA-bevægelsen. Louise Hindsgavls figurer er i modsætning til Jorns kunstværker eksemplarisk glatte og pæne, i hvert fald, hvad angår materialet. Men de har den samme overrumlende energi, sorte humor og groteske virkemidler som hos Jorn og har i det hele taget dybe rødder i den mere eller mindre dæmoniske undergrundskunst, der altid har eksisteret i den vestlige verden. Selvfølgelig med udgangspunkt i den historiske kontekst, Louise Hindsgavl befinder sig i. En kontekst og et tidsbillede, som hun spidder nådesløst, når hun med sine dyrefigurer viser vores stressede fortravlethed, frysende ensomhed, håbløse narcissisme og vores totale mangel på seksuel tilfredsstillelse trods den påståede frigjorthed. Det er derfor hendes figurer er et slag i ansigtet eller et los i røven, om man vil. De går ikke kun til stregen, de overskrider den ofte og gerne og hvis man ikke fanger eller bryder sig om den overstadige humor, der ligger bag dem, vil man nok have svært ved overhovedet at forstå de skinnende hvide kunstværker. Når de er så populære som de vitterligt er, skyldes det imidlertid utvivlsomt, at rigtigt mange mennesker faktisk værdsætter den uimodståelige og barokke fantasi, de er udtryk for. Skulpturerne rammer noget dybt og arketypisk i os, samtidigt med, at vi kan se os selv spiddet nådesløst og præcist. Og på trods af deres ofte makabre fortællinger, er Louise Hindsgavls porcelænsfigurer i bund og grund æstetisk smukke, de er lækre og indbydende at røre ved og de er præget af den håndværksmæssige finish, hun tydeligvis respekterer dybt. På denne måde er Louise Hindsgavl både en respektfuld traditionalist og en markant fornyer af porcelænskunsten. Tom Jørgensen, kunstskribent