top
UK / DK / Facebook

studio@louisehindsgavl.dk
Phone 0045 2441 3035
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?

En Anden Dag I Livet

En Anden Dag I Livet

En anden dag i livet
- en smykkeudstilling, der er resultatet af en workshop, der skulle have strakt sig over tre uger, men som greb langt mere om sig.
Workshoppen blev til på initiativ af Kasia Gasparski. Hun inviterede designeren Louise Campbell og kunstneren Louise Hindsgavl til at indgå i workshoppen ”Serendipity”.

Ganske som selve ordet serendipity indikerer, har de kastet sig nøgne ud på tynd is over dybt vand og, i overført betydning, lært at spinde garn til en tømmerflåde.
De har kort sagt gjort gode opdagelser de ikke vidste de ledte efter, haft held i uheld og begået fejl der ændrede alting til det bedre.


De har udfordret hinanden med begrænsninger og opgaver for at blive skubbet ud af cirklerne de normalt bevæger sig i.
Opgaverne, de har udfordret hinanden med, har været af vidt forskellig karakter. Blandt andet har de placeret hinanden andre steder at arbejde, end de selv ville vælge:
Gasparski blev sendt i Tivoli en regnvåd formiddag, Campbell lykkedes det at placere i et lille hjørne på Det Kongelige Teaters kostumeafdeling og Hindsgavl blev sendt hen og arbejde på et kedeligt kontor.

Andre opgaver har været at poetisk karakter, og andre har været hukommelsesbaseret, med udgangspunkt i at dét man husker, er dét, der har vakt genklang i én.
Det overordnede formål med alle disse øvelser, er udelukkende at få flyttet indre grænser og ændre tankespor.

Hver af de tre deltagere i workshoppen kommer med hver deres faglighed. - og alle de forventningsfulde, fordomsfrie idéer de har til hinanden, - til de muligheder de ser, - og til dét de tror guldsmedefaget rummer, er gang på gang stødt sammen med ”det mulige” og ”det typiske”.
- og nye veje og muligheder har åbenbaret sig.
Nye værker er opsta°et i mødet mellem faglighed, udfordringer og nysgerrighed.

De tre smykkeserier, der er resultatet af dette intensive workshopforløb, udstilles i guldsmed, Kasia Gasparskis, showroom i Kompagnistræde 25, København K. Indtil 31.oktober. Der er åbning lørdag den 3. oktober kl. 14 – 17.

Alle tre involverede vil være til stede ved åbningen.

Workshoppen og udstillingen er del af del af Smykkernes By, en event på initiativ af Kjøbenhavns Guldsmedelaugs. Læs mere på www.guldsmedelauget.dk

Ordet, Serendipity, stammer fra et gammelt arabisk eventyr, hvor tre prinser
kommer ud for en masse spændende eventyr, som de falder over ved uheld eller tilfældigheder.
Nu er eventyret gentaget i en smykkeparafrase, med tre prinsesser i hovedrollerne.